Spis vegetarisk på Ansvar
Hos Restaurant Ansvar har vi stort fokus på bæredygtighed og økologi – og en passion for grøntsager, bælgfrugter og svampe. Vi tilbyder vegetariske og veganske menuer med mulighed for tilvalg af proteiner. Vores mad er altid smuk og nytænkende, men først og fremmest skal den smage fantastisk.
Prøv vores vegetariske 5-retters menu
Ansvar – Greenery Lab tilbyder en grøn 5-retters menu, der er grøntsagsorienteret. Her tilføjes nye spændende smage gennem fermentering, purering og tørring. Ved at samarbejde med lokale landbrug sørger vi altid for at have de bedste af sæsonens råvarer på menuen. På vores tagterrasse har vi egen urtehave, som leverer urter og blomster til menuen.
Har man lyst til et stykke kød til maden, tilbyder vi selvfølgelig tilkøb af naturskånsom fanget fisk fra Fiskerikajen eller gris/lam fra lokale leverandører med fokus på dyrevelfærd.
Vegan Wednesday: Spis vegansk om onsdagen
Om onsdagen tilbyder vi en vegansk fem retters menu til samme pris som en 3-retters menu.
Du booker bord som du plejer og oplyser os på dagen (onsdage), at du ønsker Vegan Wednesday med vores 5-retters veganske menu. Maden vi serverer er smuk og nytænkende, men først og fremmest smager den fantastisk.
Ansvar tager ansvar
Hos Ansvar kan vi godt lide at udfordre vores gæster og lære dem noget nyt. Vi vil gerne rykke ved forståelsen af det grønne køkken, og samtidig vise at bæredygtighed og god mad ikke behøver at betyde kompromiser. Vi bruger altid de bedste af sæsonens grøntsager fra lokale leverandører og lader dem spille hovedrollen i retterne på vores vegetarrestaurant i København. Har du lyst til et stykke kød til maden, tilbyder vi altid tilkøb af naturskånsom fanget fisk fra Fiskerikajen eller gris/lam fra lokale leverandører med fokus på dyrevelfærd.